Arbejde hjemme eller arbejde hjemmefra?

17. december 2018  

Mødetelefon, Unified Communication & Collaboration, Mobilt samarbejde.

Der findes populært 3 former for hjemme-arbejde, som hver især stiller vidt forskellige krav til rammer og struktur for såvel virksomheden som medarbejderen:

A: Private årsager der skal passes ind

Man har egentlig ikke tid til at gå på arbejde fordi der kommer håndværkere på privaten, børnene er syge eller man har en privat aftale i løbet af dagen, og i stedet for at brænde en fridag af, så “arbejder” man hjemme.

B: Ro og fordybelse

Man har brug for ro og fordybelse til at løse en ”solo-opgave” og det åbne kontorlandskab giver ikke rammerne til det. Så opgaven løses bedst udenfor kontoret, oftest hjemme.

C: Dialog og samarbejde

Man er hjemme, men arbejder til stadighed i fællesskab med de øvrige personer i gruppen/virksomheden. Kommunikationen og samarbejdet foregår elektronisk via Unified Communication and Collaboration (UCC). Her er der mulighed for at kende kollegaernes tilgængelighed, chatte, afvikle både planlagte og spontane møder med lyd og video over PC eller tablet, herunder deling af skærm og rettigheder til opdatering af dokumenter m.m.
Dialog og samarbejde hjemmefra kræver, at alle kolleger og ledere som indgår i gruppen, også er fortrolige med, og har adgang til, UCC. Det betyder, at den fysiske lokation hvorfra arbejdet udføres er underordnet, fordi UCC understøtter ”det virtuelle kontorlandskab”: Alle kan kommunikere via chat, audio, video og dele skærm og dokumenter. I UCC-konceptet kan man således vælge, at den aktuelle lokation er hjemme.

Hvilke konsekvenser har det?

At betegnelsen ”arbejde hjemme” dækker over de tre forskellige situationer er med til at bremse udbredelsen af UCC. Ofte forveksles det ”at arbejde hjemmefra” med A) eller B), fordi man savner tilstrækkeligt kendskab til UCC. Det ville være derfor være gavnligt hvis UCC-udtrykket ”remote worker” (distance-medarbejder) blev anvendt, så man undgår forveksling med A eller B ovenfor. DR.dk har bragt et desværre rammende eksempel på, hvordan ”arbejde hjemme” opleves, hvis man ikke kender mulighederne med UCC. Historien handler om SV, som er medarbejder i en udflyttet styrelse, hvis ledelse har indført ugentlige hjemmearbejdsdage for at at holde på medarbejderne i overgangsperioden.

Flytningen betyder også, at SV ser mindre til de kolleger, hun før arbejdede sammen med i København: “Vi lægger vores hjemmearbejdsdage meget fleksibelt og er der forskudt, så der kan godt gå en uge eller mere, hvor jeg ikke ser dem, der pendler ligesom jeg”, fortæller SV. Der er også dage, hvor hendes lange togtur til Odense ender med en noget mennesketom dag på kontoret. “Når jeg kommer derover, er det for at sidde sammen med mine kolleger, så vi kan sparre fagligt og vende de udviklinger, der sker på vores område. Så er det ærgerligt, hvis der ikke er ret mange på kontoret og så kan jeg godt komme til at tænke på, om jeg ikke skulle være blevet hjemme selv”.

Hvis man havde implementeret UCC i denne gruppe, hvor alle har perioder med hjemmearbejde, kunne SV og hendes kolleger have haft en daglig dialog om faglige spørgsmål og udviklinger. Og så kunne de lange togture være skåret ned til 2-4 om måneden, f.eks. for at fejre en fødselsdag eller gennemføre en brainstorm.

Læs mere om UCC her – og hvorfor det havde været det rigtige valg.