Anbefales til
Voyager Legend UC er et af Voyager-seriens mest fuldendte headsets. Det kan bruges både sammen med PC, mobiltelefon og tablet og på grund af den fantastiske Smart Sensor-teknologi besvares opkald ved blot at tage headsettet på!
Voyager Legend UC anbefales til dig, der som professionel mobilbruger altid er på farten. Du taler tit i telefon og har brug for et headset, der ikke løber tør for strøm, så du kan levere den samme service og høje kvalitet på dit arbejde hele tiden – om du er på kontoret eller på farten. Voyager Legend UC leveres nemlig både med et ladeetui, du nemt kan have med dig og en elegant bordlader, så headsettet nemt kan lades op.
Uovertruffen lydkvalitet
Voyager Legend UC har en uovertruffen lydkvalitet. Headsettet har tre mikrofoner samt indbygget Digital Signal Processing (DSP) og WindSmart-teknologi, der reducerer forstyrrende vind- og baggrundsstøj samt modvirker ekko, så din stemme høres klart og tydeligt. Herudover har headsettet PC-wideband, der giver den bedst mulige PC-lydkvalitet samt SoundGuard-teknologi, der forhindrer støjniveauet i at stige over 118 dBA. Voyager Legend UC har også integreret A2DP, så du kan streame musik og film (medielyd) fra din PC, mobil eller tablet.
Fokus på brugervenlighed
Voyager Legend UC er utroligt brugervenligt. Headsettet er udstyret med en knap til opkald og stemmekommando samt dedikerede tænd/sluk- og mute-knapper. Plantronics Smart Sensor-teknologi gør det nemmere at foretage og besvare opkald, da disse automatisk ledes til headsettet, når du har det på og til mobiltelefonen, når du ikke har det på. Du besvarer altså opkald ved blot at tage headsettet på!
Lytter du til musik, podcast eller anden lyd og tager dit headset af, pauser headsettet for afspilning af lyd. Når headsettet tages på igen, fortsætter den. Når headsettet ligger på bordet eller i lommen, låser det for udgående opkald, så tilfældige “lomme”-opkald undgås.
Få besked om hvem der ringer og besvar opkald – håndfrit
Voyager Legend™ UC fortæller dig, hvem der ringer, hvis den der ringer er i din telefonbog, og hvis mobiltelefonen understøttes af PBAP. Når opkald skal besvares, kan du blot sige ”answer” for at tage opkaldet eller ”ignore” for at afvise et opkald. Du behøver ikke trykke på tasterne, men kan blot aktivere telefonen med din stemme.
Voice alerts og voice commands
Voyager Legend UC fortæller dig løbende om statusændringer, f.eks. hvor meget taletid du har tilbage, status på forbindelse, batteriniveau, etc. Som noget helt nyt kan du ændre voice alerts fra engelsk til dansk.
Herudover har headsettet også voice commands som betyder, at du ved at afgive kommandoer med din stemme kan få forskellige oplysninger om dit headset (gælder kun ved brug af mobiltelefon). Kommandoerne kan afgives på engelsk, fransk, tysk eller spansk. Ændring af sprog kan foretages via PC ved at downloade opdateringsværktøjet MyHeadset™ Updater.
Multipoint
Voyager Legend UC har naturligvis Multipoint, så du kan benytte headsettet til to Bluetooth-enheder. Du kan f.eks. besvare opkald fra to Bluetooth-telefoner med ét og samme headset uden at skulle genparre headsettet.
Design og komfort
Voyager Legend UC har et innovativt og diskret design. Det populære bag-øret-design, gør at headsettet sidder så perfekt, at du glemmer du har det på! Headsettet er 25 % mindre end tidligere versioner, vejer kun 18 gram, og den påførte nano-overflade (P2i-teknologi) beskytter headsettet mod let regn, fugt og sved.
Taletid og batteriniveau
Du kan tale i op til 7 timer uafbrudt, før opladning påkræves, eller du kan have headsettet på standby i op til 11 dage. Headsettet leveres med et ladeetui, der giver helt op til 14 timers ekstra taletid og en opladningsbase til skrivebordet, så headsettet aldrig løber tør for strøm. Du kan undgå at løbe tør for batteri ved at følge headsettes batteriniveau på skærmen af din smartphone eller tablet.
Unified Communications
Voyager Legend UC er optimeret til Unified Communications. Voyager Legend UC B235-M anbefales til Unified Communications-applikationer Microsoft® Lync™ eller Microsoft® Office Communicator. Benytter du andre Unified Communications-applikationer, som f.eks. Alcatel Lucent, Avaya, Cisco, IBM og Siemens anbefaler vi, at du køber Voyager Legend UC B235.
Plantronics Hub
Opnå følgende fordele med Plantronics Hub:
– Styring af opkald med forskellige softphones.
– Batteriindikator på PC.
– Automatisk opdatering af din tilgængelighedsstatus* til “optaget”, når du har et opkald på PC og mobiltelefon*.
– Adgang til firmware-opdateringer, når de er tilgængelige.
*Hvis du benytter Microsoft Lync 2013, er det nødvendigt at installere Plantronics Aware for Lync 2013..
Du kan læse mere om Plantronics Hub’s funktioner og downloade programmet her.
Hvad ligger i æsken?
Headset, Bluetooth adapter, bordlader, ladeetui, USB 2.0 til langt mikro-USB kabel, elegant opladningsadapter, 220 volts oplader, ekstra ørepropper og brugervejledning.