Et headset er det ergonomisk korrekte valg

Brugen af et traditionelt telefonrør giver spændinger i nakke og ryg. Surrey University i England har lavet en undersøgelse som viser, at 50% af alle kontormedarbejdere får smerter i nakke eller ryg på grund af deres telefoner. I undersøgelsen observerede man en række deltagere i en 4 ugers periode, hvor de brugte et traditionelt telefonrør, og yderligere fire uger, hvor de anvendte et trådløst headset.
Næsten to tredjedele af deltagerne udtalte, at de sjældent eller aldrig havde hovedpine, når de brugte det trådløse headset. Desuden viste undersøgelsen, at brugen af et trådløst headset reducerede smerter i nakken med 31%, smerter i lænden med 16% og smerter i den øverste del af ryggen med 9%. Hovedpine blev reduceret med 27% ved anvendelse af et headset.
I de senere år er der sket en væsentlig stigning af sygedage relateret til smerter i underarme, skuldre og nakke, der i dag er lige så almindelige som rygsmerter. “Telefonnakke” – når telefonrøret holdes mellem hoved og skulder, så begge hænder er fri til at bruge computeren eller tage notater – er et almindeligt problem blandt telefonbrugere.
Budskabet er, at alle der bruger telefonen minimum to timer om dagen og samtidig bruger en computer, kan få stor fordel af headset’et, da det giver en væsentlig bedre arbejdsstilling og dermed reducerer og forebygger ryg- og nakkesmerter.

Distributør af

5 logoer negativ

Ergotel A/S  – Metalvej 7 – 4000 Roskilde – Telefon 44 35 05 35 – CVR 21 59 20 48